Hej Thomas,
Tak for det hurtige svar!
Det vil sige:
ad 1) Der kan ikke trækkes moms fra.
ad 2) Der kan trækkes moms fra.
ad 3) Der skal ikke betales moms.
Med venlig hilsen
Mikkel
Det er ikke helt så simpelt at svare på.
1) Moms på købet afhænger af om sælgeren er momspligtig af salget eller ej. Nu skriver du at der skal laves noget renovering, så jeg formoder lejligheden/ejendommen er af ældre dato? Hvis den er mere end 5 år gammel betragtes det (som udgangspunkt) ikke som en ny bygning og dermed er den positivt nævnt som fritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nummer 9. Hvis der er en ejendomsmægler involveret, så kan spørgsmålet nemmest besvares ad denne vej!
2) Du kan få momsfradrag af dine udgifter såfremt du er momsregistreret! Men med fradraget følger dermed også pligten til at afregne udgående moms af lejeindtægter + der følger også en reguleringsforpligtigelse, som i korte træk går ud på at du skal tilbagebetale dit momsfradrag hvis ejendommen anvendes til ikke-momspligtige formål (eks. udlejning til beboelse)
Med mindre det er en erhvervsejendom, hvor lejeren er en momsregistreret virksomhed og den forventede køber (efter din renovering) er momsregistreret virksomhed, er det som regel ikke tilrådelig at lade sig momsregistrere. Dog skal dette muligvis genvurderes, hvis det er en ny lejlighed/ejendom!
3) Moms på salget følger lidt svaret på om der er moms på købet, så i første omgang skal nok igen besvares hvor gammel er lejligheden/ejendommen?
Så altså; hvor gammel er ejendommen? Og er lejere erhverv eller beboelse?